Mit hjem

Mit hjem er indrettet så det er astma- og allergivenligt. Der er ingen husdyr og ingen rygning. Jeg har et stort, lyst værelse hvor børnene leger i det daglige, et køkkenalrum hvor vi spiser og en have med højt til loftet og plads til tæpper på græsplænen og scootere på fliserne. Jeg har indrettet mit bryggers med pusleplads og plads til overtøj, hvorfor det også er her jeg modtager børnene om morgenen. Indgangen vender desuden direkte ud mod haven, som er indhegnet, så vi nemt og sikkert kan komme ud at lege.

Jeg og mit hjem er godkendt af Fredericia Kommune til pasning af op til 5 børn.

Mit hjem collage

Jeg bor få minutters kørsel fra motorvejen og buslinje 2 stopper ligeledes få minutters gang fra mit hjem.